| Udgangspunktet
er opbygningen af et tag på transformatorstationen, et tag i bevægelse,
et tredelt tag, der er en reaktion på transformatorstationens funktion
- og på den højspænding den indeholder. Et tag, der
ved en lodretgående bevægelse fra stationens midtpunkt igangsætter
en bevægelse mod opløsning og forvandling, der både
billedliggør at taget letter, og at det er ved at skride sammen.
Samtidig med den opadgående bevægelse dannes der en kurvet
akse af tag-delene som vil være synlig set fra vinduerne i café-bygningen.
Tag-elementernes forvandling til billeder forholder sig både til
Lautrupgårds arkitektur og til de mentale rum og reserver, der kendetegner
de mennesker, der bruger stedet, og som måske ikke passer ind i
de skemalagte rammer, som samfundet møder dem med.
Billederne, som de tre tage i skulpturen danner, er formmæssigt
og betydningsmæssiget sammenflettede; de refererer alle til forestillinger
om luften, om at flyve, om energi og forvandling (transformation) - såvel
i bogstavelig som i overført forstand: Transformatorstationen som
en maskine, der omdanner én energi til en anden.
Konstruktionen af tag-skulpturen er åben og gennemsigtig; det vil
sige, at man konkret kan se igennem og ind under dele, men også
at den i sin ånd er transparent og åbenlys.
Tag-elementerne er grundlæggende tre:
En tag-del tilføjet dele der antyder et fuglehus, en tag-del med
loftsvinduer - denne del udgør toppen af den opadstræbende
bevægelse - samt en tag-del med formmæssige associationer
til en papirflyver.
Works
Home
|